Nedtælling til raceday – KMD Ironman Copenhagen

Amager Standpark

Søndag d. 19 august om morgenen går starten til KMD Ironman Copenhagen, og jeg skal med hele dagen. Ikke som deltager men fordi jeg skal følge min hr Mand. Det er femte gang, han deltager, og dermed også femte gang at jeg har haft fornøjelsen af at være en del af forberedelserne.

Og forberedelse er der masser af, inden man(d) kaster sig ud i 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42 km løb lige efter hinanden. Hver disciplin bliver trænet 1-2 gange om ugen i månederne op til racet, og det tager selvsagt noget tid. Heldigvis synes jeg også, at den slags “projekter” er spændende, og derfor har det været let at tage hensyn til træningen i forhold til spisetider mm, sjovt at være sparringspartner i forhold til udstyr, og lige nu glæder jeg mig da også til den kommende uge og ikke mindst til d 19. august.

Tilskuer

Hvis du har lyst til at få en bid af oplevelsen, så skulle du tage at komme ud og se på. Du kan se svømme, cykel- og løberuterne her.

Min dag

Min “raceday” starter tidligt, hvor vi sammen tager til Amager Strandpark. Hr Mand vil være spændt til bristepunktet, vejret vil blive kommenteret og evt bekymringer vil blive luftet, inden vi skilles ved indgangen til skifteområdet. Der er tusindvis af mennesker, og det hele emmer af spænding og forventning. Hr Mand skal ind og klæde om til våddragt og badehætte, og jeg finder mig en siddeplads på stenene ned mod vandet. Derfra har jeg nemlig super udsyn til, når deltagerne kaster sig i vandet fra starten, og vandet forvandles til et hvirvlende inferno af arme og ben. Det ser bare helt vildt ud, det er en oplevelse at se virvaret af svømmere hver gang, og så er dagen for alvor gået igang.

Efter en halv times tid plejer jeg at gå op og se de hurtigste deltagerer komme ud fra skifteområdet, hvor de har taget våddragter og badehætter af. Det er her, de stiger på cyklerne og begynder på de 180 km cykling. De mest professionelle af deltagerne kommer løbende med deres cykler på bare fødder – deltagerne altså, ikke cyklerne -, kaster sig op på cyklerne med fødderne ovenpå cykelskoene, og først når de har fået ordentlig fart i cyklen, stikker de fødderne i skoene. Skiftet fra cykling til svømning er forbundet med stress for deltagerne, og det er altid en oplevelse at se, hvor forskelligt deltagerne håndterer den situation.

Lidt senere er det min hr Mand, der kommer ud fra skifteområdet. Han plejer lige at råbe at par ord om svømningen, inden han er over alle bjerge. Så er det min tur til at komme på cyklen. Jeg kører ud til Geels bakke, hvor jeg igen finder et sted at sidde og venter på, at min hr Mand kommer forbi. Geels bakke er et af hot spotsne på ruten, hvis man gerne vil være tilskuer. Her er typisk masser af mennesker og en skøn stemning. Jeg har ekstra mad mm med til ham, og så skiller han sig typisk af med evt. overskydende løse knæ eller arme. Mens han fortsætter sin tur på enkeltstartcyklen, tøffer jeg på min mere hverdagsagtige cykel mod det indre København.

Skiftet fra cykel til løb forgår inde ved Sankt Annæ plads, hvor cykelturen slutter ned ad rampen til parkeringskælderen. Her stiller deltagerne cykel og hjelm, og skifter cykelskoene ud med løbesko. Løbeturen starter altså opad rampen, og når man lige har cyklet 180 km, så er det altså ikke mega-sjovt at løbe opad – men det er altså en del af at være jernmand eller -kvinde i København!

Løberuten er en rundtur langs Københavns havn og ind forbi Christiansborg. Der plejer at være op mod 150.000 mennesker som tilskuere, der er en fantastisk stemning, og der bliver heppet på livet løs – det er lige noget for mig. Jeg tror, at jeg kunne få job som professionel hepper 🙂 Min hr Mand vil typisk gerne have nogle dessiner om tidsforbrug og evt chancer for at sætte personlig rekord, og så er det lige, at jeg skal holde tungen lige i munden og give de rigtige oplysninger på de rigtige tidspunkter.

Som tilskuer er løbedelen noget af det mest spektakulære: En ting er hvor ufatteligt gode de bedste af deltagerne er, men endnu mere ufatteligt er det, hvordan mange af deltagerne gennemfører marathondelen af Ironman nærmest på trods. Der bliver åbenbaret alle varianter af løbestile, og efterhånden som dagen skrider frem, bliver nogle deltagere mere og mere indelukkede – tydeligt fokuserede på at gennemføre. Andre henter energi i at blive heppet på og give High Fives. Uanset hvad så har de alle min dybeste respekt.

På et eller andet tidspunkt bliver det (jeg krydser fingre) min hr Mands tur til at krydse målstregen – og så plejer der ikke at  gå så lang tid, før han finder på et nyt “projekt” 🙂

Måske har du også lyst til at læse med her