Strikkede vanter
Så blev det endeligt vinter med frost og sne, og med mine nye strikkede vanter er der ingen undskyldning for at komme ud. De er strikket i Peruvian Highland Wool fra Filcolana. Filcolana har også udgivet opskriften sammen med en opskrift på en hue.
Jeg har valgt at lege lidt med farverne. Og det er jo noget af det, som er sjovt med strik: Muligheden for at sætte sit eget præg på arbejdet.
Og hvis du skulle tro, at sådan et par strikkede vanter ikke er varme, så tager du i den grad fejl. Hvis du ser på billedet herunder, kan du se hvorfor. Som følge af mønstret bliver der dannet et væv af tråde på bagsiden, og de fungerer nærmest som for.
Og her skal der være en stor tak til Louise Klindt, som lærte mig at strikke med flere farver på en gang.
Du er meget velkommen til at skrive en kommentar.