Strikket vest

En strikket vest er en let måde at hjælpe de små børn – og os andre – med at regulere temperaturen. Uanset årstiden er den anvendelig uden på en bluse eller body, og på den måde kan den blive et uundværligt stykke tøj, der altid har sin plads i garderoben eller pusletasken. Denne er strikket til mit barnebarn Jens, og du kan se andre opskrifter på veste til det mindre barn her.

Strikket vest til børn str. 1-2 år
Strikket vest str. 1-2 år

Opskrift på strikket vest

Vesten er størrelse 1-2 år og strikket i Cool Wool Fine fra Lana Grossa på pinde nr 3.

FORKORTELSER

  • m = masker
  • r = retmasker
  • vr = vrangmasker
  • p = pinde

Strikkefasthed

32 m = 10 cm i bredden

44 p = 10 cm i højden

Kroppen – strikkes rundt

Slå 182 m op på en lille rundpind nr 3 og strik rundt i r til arbejdet måler 2 cm.

Strik derefter 1 omgang vr, der skal bruges som ombukningskant.

Fortsæt yderligere 22 cm rundt i r. Derefter gøres der klar til ærmegab over 10 omgange.

Omgang 1, 3, 5, 7 og 9: 20 vr, 70 r (forstykke), 20 vr, 72 r (bagstykke)

Omgang 2, 4, 6 og 8: r

Omgang 10: 5 r, luk 10 r af, 80 r, luk 10 r af, 77 r. Bryd garnet.

Ryggen – strikkes frem og tilbage

Strik nu ryggen frem og tilbage med start fra vrangen.

Der tages ind til ærmegab over 4 p:

P 1 og 3: 5 r, vr til der er 5 m tilbage, 5 r

P 2: Indtagning: 7 r, 1 m løs af, 1 r og træk den løse m over, strik r til der er 9 m tilbage, 2 r sammen, 7 r.

P 4: r

Gentag p 1-4 til der er taget 14 m ind, dvs at p 2 er strikket 7 gange.

Fortsæt lige op i glatstrikning, dvs vr på vrangsiden og r på retsiden BORTSET fra de første og de sidste 5 m, der altid strikkes r. Fortsæt til ærmegabet måler 8 cm.

Gør klar til halsudskæring således startende fra vrangsiden:

P 1, 3, 5, 7 og 9 (fra vrangen): 5 r, 7 vr, 46 r, 7 vr, 5 r

P 2, 4, 6 og 8 (fra retten): r

P 10 (fra retten): 17 r, luk 36 r af, 17 r.

Strik nu hver skulder færdig lige op i glatstrikning BORTSET fra de første og de sidste 5 m, der altid strikkes r. Luk af på 8. p fra retsiden.

Brystet – strikkes frem og tilbage.

Strik nu brystet frem og tilbage med start fra vrangen.

Der tages ind til ærmegab over 4 p:

P 1 og 3: 5 r, vr til der er 5 m tilbage, 5 r

P 2: Indtagning: 7 r, 1 m løs af, 1 r og træk den løse m over, strik r til der er 9 m tilbage, 2 r sammen, 7 r.

P 4: r

Gentag p 1-4 til der er taget 14 m ind, dvs at p 2 er strikket 7 gange.

Herfra strikkes højre og venstre forstykke hver for sig.

Højre forstykke:

Start fra vrangen.

P 1: 5 r, 25 vr, slå 6 nye masker op

P 2: 36 r

P 3: 5 r, 25 vr, 6 r

P 4, 6, 8, 10 og 12: 36 r

P 5, 7, 9, 11 og 13: 5 r, 7 vr, 24 r

P 14 (fra retsiden): Luk 19 r af, strik ret pinden ud. Dvs at du har 17 m tilbage.

Strik nu højre skulder færdig lige op i glatstrikning BORTSET fra de første og de sidste 5 m, der altid strikkes r. Luk af fra retsiden, når forsiden og bagsidens ærmegab er lige lange.

Venstre forstykke.

Start fra vrangen.

P 1 og 3: 6 r, 26 vr, 5 r

P 2 og 4: 37 r

P 5 og 7: 25 r, 7 vr, 5 r

P 6: 37 r

P 8 (fra retsiden): 32 r, luk 2 r af til knaphul, 3 r

P9: 3 r, slå 2 m op, 20 r, 7 vr, 5 r

P 10 og 12: 37 r

P 11 og 13: 25 r, 7 vr, 5 r

P 14 (fra retsiden): 17 r, luk resten af pinden af med retmasker

Strik nu venstre skulder færdig lige op i glatstrikning BORTSET fra de første og de sidste 5 m, der altid strikkes r. Luk af fra retsiden, når forsiden og bagsidens ærmegab er lige lange.

Montering

Sy skuldrene sammen.

Sy ombukket i bunden af vesten op. Pas på ikke at stramme tråden for meget.

Sy en lille knap i højre forstykke.

Hæft de resterende løse ender.

Den ombukkede kant set fra både retten og vrangen efter opsyning
Den ombukkede kant set fra både retten og vrangen efter opsyning

Tip

I stedet for at strikke 5 ret som kant i begyndelsen og slutningen af hver pind, kan du begynde hver pind med 1 m løs af efterfulgt af 4 r og af slutte hver pind med 4 r, 1 vr.

På den måde får du en fin regelmæssig kædekant.

Strikket kædekant
Strikket kædekant

Måske har du også lyst til at læse med her

Du er meget velkommen til at skrive en kommentar.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *