Hæklede hjerter til jul

Hæklede grå julehjerter

Jeg er vild med hjerter året rundt, men nu er det snart jul, og så er det jo nærliggende at bruge de hæklede hjerter i den kontekst.

Herunder kan du ser et par eksempler, og i bunden af indlægget får du min opskrift på de store hjerter. Jeg har tidligere bragt en opskrift på små buttede eller aflange hjerter, og dem kan du finde i et af mine tidligere indlæg her. På billederne kan du se, at jeg har lavet ophæng til hjerterne af en kæde af luftmasker, men du kan få et helt andet udtryk, hvis du f. eks. laver ophæng af guldsnor, silkebånd eller perlekæder.

Hæklede røde hjerter

Hæklede sort-hvide hjerter

 

 

 

 

 

 

Størrelse og form på hæklede hjerter kan varieres i det uendelige afhængigt af, hvordan du laver buerne, og hvor hurtigt du tager ind, når buerne er hæklet sammen, men fremgangsmåden er den samme:

  1. Den ene bue af hjertet hækles – som en lille hat
  2. Den anden bue af hjertet hækles – endnu en lille hat
  3. De to buer hækles sammen
  4. Du fortsætter med at hækle rundt, samtidig med at du tager ind

Hæklede hjerter

Højde: 11,5 cm

Garnforbrug: Der kan hækles tre hjerter efter nedenstående opskrift pr. 50 g bomuldsgarn 8/4

Hæklenål nr 2,5. Hvis du hækler relativt løst, er det en god ide at skifte til hæklenål 2,0. Ellers risikerer du, at fyldet i hjerterne bliver alt for synligt.

Stjerner som disse *……* betyder, at de anvisninger, der står imellem stjernerne, skal gentages.

Forkortelser:

  • mr: magisk ring
  • fm: fastmaske(r)
  • udtag: udtagning(er)
  • km: kædemaske(r)
  • indtag: indtagning(er)

Hvis du aldrig har prøvet at lave en magisk ring før, så kan du bl.a. se her, hvordan det gøres. De første par gange er det lidt bavlet, men det er en god teknik at kunne.

1. Den ene bue af hjertet hækles
  1. mr med 6 fm (6)
  2. 2 fm i hver m (12)
  3. *2 fm, 1 udtag* omgangen rundt (16)
  4. *3 fm, 1 udtag* omgangen rundt (20)
  5. *4 fm, 1 udtag* omgangen rundt (24)
  6. *11 fm, 1 udtag* omgangen rundt (26)
  7. 1 fm i hver m (26)
  8. 1 udtag, 25 fm (27)
  9. 1 fm i hver m (27)
  10. 1 fm i hver m (27)
  11. 1 fm i hver m (27)
  12. 1 fm i hver m (27) Afslut med en km og hæft ende.
2. Den anden bue af hjertet hækles på samme måde men uden afslutning
3. De to buer hækles sammen

13. For at få de to buer til at hænge pænt sammen, sætter du dem først sammen med 1 km, som du strammer godt til, 26 fm (den ene “hat”), 27 fm (den anden “hat”) (1+26 + 27) (54)

4. Herefter tages der ind

14. *1 indtag, 25 fm* x 2 (52)

15. 12 fm, 1 indtag, 24 fm, 1 indtag, 12 fm (50)

16. *1 indtag, 23 fm* x 2 (48)

17. 11 fm, 1 indtag, 22 fm, 1 indtag, 11 fm (46)

18. *1 indtag, 9 fm, 1 indtag, 10 fm* x 2 (42)

19. *1 indtag, 19 fm* x 2 (40)

20. 9 fm, 1 indtag, 18 fm, 1 indtag, 9 fm (38)

21. *1 indtag, 17 fm* x 2 (36)

22.  8 fm, 1 indtag, 16 fm, 1 indtag, 8 fm (34)

23. *1 indtag, 15 fm* x 2 (32)

24. 7 fm, 1 indtag, 14 fm, 1 indtag, 7 fm (30)

25. *1 indtag, 13 fm* x 2 (28).

Fyld vat i hjertets to buer og en lille smule i kroppen.

26. 6 fm, 1 indtag, 12 fm, 1 indtag, 6 fm (26)

27. *1 indtag, 11 fm* x 2 (24)

28. 5 fm, 1 indtag, 10 fm, 1 indtag, 5 fm (22)

29. *1 indtag, 9 fm* x 2 (20)

30. 4 fm, 1 indtag, 8 fm, 1 indtag, 4 fm (18)

31. *1 indtag, 7 fm* x 2 (16)

32. 3 fm, 1 indtag, 6 fm, 1 indtag, 3 fm (14)

33. *1 indtag, 5 fm* x 2 (12)

Fyld det sidste vat i hjertet

34, *2 fm, 1 indtag, 4 fm, 1 indtag, 2 fm (10)

4-5 indtag og slut af med en km. Hæft ende.

 

Grå hjerter

Grå hjerter

I stedet for at hækle gennem begge tråde i hver maske, hækles der et diskret mønster ved kun at hækle igennem den bagerste tråd.

Hjerte 1

Der er hæklet gennem bagerste tråd på række 16, 19 og 22.

Hjerte 2

Der er hæklet gennem bagerste tråd på rækkerne 16 tom 22

Hjerte 3

Der er hæklet gennem bagerste tråd fra række 29, og til hjertet er hæklet færdigt.

Sort-hvide hjerter

Sort-hvide hjerter

Hjerte 1

Række 14: 12 m farve 1, 2 fm farve 2, 24 m farve 1, 2 fm farve 2, 12 m farve 1 (52)

Række 15: 13 m farve 1, 3 fm farve 2, 22 m farve 1, 3 fm farve 2, 9 m farve 1 (50)

Række 16: 14 m farve 1, 3 fm farve 2, 21 m farve 1, 3 fm farve 2, 7 m farve 2  (48)

Der fortsættes med 3 fm i farve 2 forskudt over de 3 fm i farve 2 i den foregående række. Antallet af masker i farve 1 tilpasses efter dette.

Hjerte 2

Række 9 og 10 hækles i farve 2.

Hjerte 3

Række 20-21 og 27 hækles i farve 2.

Ophæng er hækler i kontrastfarver.

 

 

 

Måske har du også lyst til at læse med her

Du er meget velkommen til at skrive en kommentar.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 Kommentarer

  • SVAR

    Kære Lene 🙂
    Hvor de søde og fine <3
    Knus Charlotte

    • SVAR

      > Tak – vi har ikke pyntet så meget op i år, men hjerterne er det da blevet til 🙂